
Ledig stilling
Pædagog søges
Vi søger en dygtig pædagog til vores skole, sfo og klub med start 1. august eller snarest derefter. Stillingen er fuldtid, eventuelt lavere hvis dette ønskes.
I jobbet vil der være timer i sfo og klub og som støtte- og klassepædagog. Derudover vil der være mulighed for idrætsundervisning.
Vi søger:
- en aktiv og idérig pædagog, der kan være med til at lave en spændende, tryg og indholdsrig hverdag for eleverne i sfo og klub.
- en pædagog der kan have mange bolde i luften på en gang.
- en fagligt velfunderet pædagog som kan være rollemodel for børnene.
- en pædagog der elsker at arbejde med børn, har et godt humør, er fleksibel og god til at samarbejde på alle niveauer.
- en pædagog der identificerer sig med vores kristne værdier og arbejder aktivt for dem.
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, nogle fantastiske børn og dygtige kollegaer, der bakker dig op, og hvor det er muligt at prøve ideer af. Der er et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere, og vi bruger hinandens faglighed til at lave en rigtig god skole for vores elever.
Hvis det er noget for dig, så send din ansøgning til klippen@klippen.dk senest d. 25. juni kl. 12.
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte sfo/klub-leder Signe Thorsen 22955133.
Samtaler forventes afholdt d. 1. juli.
Klippen er en kristen friskole med 220 elever i 0. - 9. klasse, der ligger i Voel, 10 km fra Silkeborg og 30 km fra Århus. Vi har gode faciliteter og er beliggende i naturskønne omgivelser. Læs mere her på siden eller følg os på Facebook og Instagram.